Forsikringsselskaberne vil råde alle gamle til at købe en røgalarm…

Nu må I bare høre; jeg blev vækket en tidlig morgen ved en gennemtrængende lyd…

Klarheden indtræffer og jeg bemærker, at hjemmets medtagede røgalarm lutter er defekt, da jeg tjep kan se, at det næppe er en brand, der har udløst den. Det er slevindlysende en lettelse at opdage, at min røgalarm bare startede ved et minus. Alligevel består min røgalarm ved med at være træls. Røgalarmer er naturligvis designet således, at de ikke lige kan slås fra. Røgalarmer er udformet til verdens ende at være lydhør. Da jeg opdager, at min røgalarm er startet, grundet den skal bruge batteri, er min jubel selvfølgelig gigantisk. Da jeg direkte efterfølgende bliver klar over, at røgalarmer er designet således, at dens lyd ikke slukkes, når batteriet tages ud, sanser jeg mig en smule udmattet.

Det er nemt erkendt for mig det kløgtige i således, som røgalarmer er produceret. Til trods for det kan jeg ikke glemme, på hvilken måde min røgalarm molesterede min søvn! Jeg kunne simpelthen ikke slukke min røgalarm, upåagtet gentagne brave eksperimenter. I dag føler jeg mig selvsagt lykkelig over, at der ikke var røg i mit køkken, samtidig værdsætter jeg, hvor prima røgalarmer er udformet!

Min primære impuls var, at det var rigtig belastende, for følte mig segnefærdig, og ville bare gerne sove. Dernæst falder det mig ind, at det er min aktive røgalarm, der er aktiv. Atter er min første tanke ikke at søge væk, uanset at en dyr røgalarm er designet til at leve op til den funktion at varsle om nærtstående knibe. Min spontane indskydelse var derimod: dén røgalarm er vældig eneverende.