Mange græmmes ved tanken om, at tidsregistrering implementeres på alle mulige offentlige og private arbejdspladser.

Der er noget galt med vores samfund. Overalt hvor jeg befinder mig, påkræves det af individer, at de skal fuldføre arbejdet hurtigere. Medarbejderne nå præcis det samme, men på ekstremt reduceret tid. Til at materialisere denne ekstreme effektivisering har man på snart alle former for arbedspladser implementeret tidsregistrering, timeregistrering [danmade.dk], fraværsregistrering {danmade.dk/produkter/fravaersregistrering}, og et stempelur for at være i stand til at ”overvåge” om alle yder som de skal. Jeg mener helt klart, at effektiviserings-iveren er blevet for meget. Det er snart i hvert fald en gang om ugen, at man læser i diverse aviser, at mange både offentlig og privat ansatte er gået ned med stress på grund af, at de ekstremt høje krav til den enkelte medarbejder har ændret sig betydeligt. At døje med stress er en af vor tids allerstørste sygdomme, & jeg er overbevist om, at sådanne symptomer kan spores én til én tidsregistrering, timeregistrering, fraværsregistrering, samt et såkaldt stempelur!

Det er ikke løgnagtigt, når jeg fortæller, at jeg er bange for fremtidens arbejdsform… Det kan bar ikke udvikle sig sådan, at hele det vestlige samfund skal gå ned med stress! En hel del synes, at det er koloenormt fortrinligt, at der for tiden er enormt meget opmærksomhed på grundlæggende trivsel på arbejdspladsen. Men kontinuerligt med dette grundlæggende positive fokus, ses ligeledes en fokusering på effektivisering… Det ses blandt andet i den kontinuerlige kontrol og overvågning varetaget af al den tidsregistrering, timeregistrering samt fraværsregistrering. Herudover er der tilmed den alarmerende lyd fra et virkelig gammeldags stempelur, som absolut ikke bidrager til et rart arbejdsmiljø. Jeg har selv været ansat et sted, hvor vi til adskillige personalemøder blev konfronteret med resultatet af den tidsregistrering, timeregistrering, og fraværsregistrering, der var blevet noteret vedrørende vores indsats. Det var virkelig ik rart, og adskillige beskrev det som slet og ret overvågning… Så min opsang til arbejdsgiverne lyder; hold opmærksomheden på lyksaglige medarbejdere, frem for optimering! Dét tror jeg altid vil virke positivt på det endelige regnskab… & så er vi alle jo glade, & det må være det mest essentielle!